Afseenz / Nyt / 0 kommentarer

Nulstilling af NVRAM eller PRAM på din Macbook

Nulstilling af NVRAM eller PRAM på din Mac

Hvis du oplever problemer med indstillinger i NVRAM eller PRAM på din Mac, kan det måske hjælpe at nulstille.

NVRAM (nonvolatile random-access memory) er en lille hukommelse, som din Mac bruger til at arkivere bestemte indstillinger, så de er nemt tilgængelige. PRAM (Parameter RAM) lagrer lignende oplysninger, og fremgangsmåden for at nulstille NVRAM og PRAM er ens.

Indstillinger, der kan arkiveres i NVRAM, omfatter lydstyrke, skærmopløsning, valg af startdisk, tidszone og oplysninger om nylig kernelpanik. Indstillingerne i NVRAM afhænger af din Mac-computer og de enheder, der bruges med din Mac.

Hvis du oplever problemer med disse indstillinger eller andre, kan det muligvis hjælpe at nulstille NVRAM. Hvis din Mac eksempelvis starter fra en anden startdisk end den, der er angivet i Startdisk, eller der kort vises et spørgsmålstegn, når din Mac starter, kan det være nødvendigt at nulstille NVRAM.

Sådan nulstilles NVRAM

Luk din Mac ned, tænd den, og hold med det samme disse fire taster nede: Alternativ, Kommando, P og R: Du kan slippe tasterne efter ca. 20 sekunder, hvor det ser ud til, at din Mac genstarter.

  • På Mac-computere, der afspiller en startlyd kan du slippe tasterne efter startlyd nummer to.
  • På Mac-computere med Apple T2-sikkerhedschippen kan du slippe tasterne, når Apple-logoet vises og forsvinder for anden gang.